Betalte med falsk 100 kroneseddel
Michael Wulff
Endnu engang kan Nærpoliti Hammel studere en overvågningsvideo med gode billeder.
Hovedpersonen dennegang er en polsktalende mand, som lørdag kl 16.50 i SuperBrugsen i Hammel købte en flaske vodka og betalte med en falsk 100 kroneseddel.
Den manglede hologrammet.
Kassemedarbejderen tilkaldte butikschefen, men inden han nåede frem, havde manden betalt med en ægte seddel. Derefter forsvandt han i al hast, siger Nærpolitiet.