"Jeg brækker dine fingre"
Susie Jessen
En 49-årig mand fra Vejenområdet blev mandag eftermiddag anholdt efter at han i den grad havde opført sig truende overfor en kvinde bosiddende på Skolegade i Kolding.
Kvinden fik søndag et opkald fra manden, hvor han truede med at brække hendes fingre og mandag valgte han så at troppe op på adressen, hvor han råbte op om, at hvis hun ikke åbnede døren, ville han smadre den. Kvinden fik ringet til politiet som hurtigt var på stedet, hvorefter manden blev sigtet for trusler.