Kassedame tog penge for varer uden at slå dem ind
Kassedame i større supermarked i Hillerød blev snuppet for snyde med pengene
Tim Panduro
En 23-årig kvinde fik forleden 50 dages betinget fængsel i Hillerød for tyveri.
Kvinden var ansat i et større supermarked i Hillerød og nåede i løbet af en måned fra 4. april sidste år at snyde sig til mindst 10.000 kroner.
Det skete ved at tage imod penge for varer uden at slå dem ind i kassen og i stedet stikke pengene i lommen.
Ud over dommen skal hun betale sagsomkostningerne.