Fortsæt til indhold

Ni mennesker i voldsomt uheld på motorvejen

En parkeret bil på motorvejen var skyld i uheldet

Krimi
Susie Jessen

Ni personer var i weekenden involverede i et stort uheld på Sønderjyske motorvej ved udfletningen mod Vejle og Fredericia. En ung mand fra Fyn var i forvejen gået i stå på motorvejen og havde af uransagelige årsager besluttet at parkere sin bil i den tredje kørebane, hvor den holdt uden lys.
Dette resulterede i, at der skete et uheld klokken 00.54 den 16. februar, hvor ni personer var involverede. Den person, der kom mest til skade, blev kørt på hospitalet med et brækket brystben og brud på rygsøjlen. Politiet arbejder på at få kontakt til ejeren af bilen, der holdt parkeret på motorvejen.