Fortsæt til indhold

Politiet fandt tilfældigt tyvekoster

Krimi
Camilla Olesen

Østjyllands Politi fik sig en god fangst i mere end en forstand, da betjente standsede en bil på Silkeborgvej natten til i dag klokken 02.56.
De stoppede bilen i almindelig rutine og kunne så konstatere, at den 28-årige bilist fra Åbyhøj kørte uden førerret og samtidig i narkopåvirket tilstand. Han havde en 23-årig passager fra Brabrand med sig.
I bilen fandt betjentene en del indbrudsværktøj - koben, skruetrækker, lygte, handsker og bidetang samt en hel del tyvekoster. Ved efterforskning fandt Østjyllands Politi hurtigt ud af, at tyvekosterne stammede fra 17 indbrud i kælderrum i Gebauersgade i Aarhus, hvilket var begået kort inden anholdelsen.
Den 28-årige mand er ved retten i Aarhus blevet varetægtsfængslet i fire uger, indtil den 10. marts 2014. Den 23-årige fik en straks dom på 3 måneders ubetinget fængsel og blev løsladt efter endt retsmøde.