Seks biler involveret
Af Anne Andersen
Ikke bare ét men hele to harmonikasammenstød måtte politiet rykke ud til torsdag eftermiddag.
Myldretrafikken på Tankedalsvej i Kolding betød, at kørslen i østlig retning forgik meget langsomt. Det var der en bilist der ikke var opmærksom på, og han kørte derfor op bagi en anden bilist, som så blev skubbet op i en tredje bilist.
Få minutter senere udspillede stort set samme scenarie sig igen. Her var hastighed noget højere, og tre biler var ligeledes involveret.
Vejen måtte spærres for at politi og brandvæsen kunne få ryddet op. Der skete ingen personskade ved uheldene.