Fortsæt til indhold

Kvinde forsøgt voldtaget af yngre mand med hanekam

Krimi
Jeppe Rafn

En 25-årig kvinde fra Vejle blev natten til søndag forsøgt voldtaget i en baggård i centrum af Vejle. Det oplyser Vejle Lokalpoliti, der ikke vil gå i detaljer med de nærmere omstændigheder.
Voldtægtsforsøget skete i tidsrummet fra søndag den 23. februar klokken 01 til 03 i en gård bag Caféen Den Gamle Arrest i Klostergade i Vejle, fortæller vicepolitiinspektør Frede Nissen, Vejle Lokalpoliti.
Overfaldsmanden beskrives som en mand på 20-25 år af anden etnisk oprindelse. Han er 170 centimeter høj og spinkel med mørkt hår, der er klippet helt kort i siden og med en hanekam på 3-4 centimeter.
Han bar cowboybukser og et hvidt bælte.
Vejle Lokalpoliti vil gerne høre fra folk, der måtte have set eller hørt noget, eller kan nikke genkendende til beskrivelsen af den yngre mand, der er blevet anmeldt for voldtægtsforsøg.
Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.