Fortsæt til indhold

Politihunde satte stopper for indbrudstyve

Uddrag af Østjyllands Politis døgnrapport fra torsdag 27. februar til fredag 28. februar

Krimi
Christina S. Johansen

To mænd var natten til i dag i færd med at sparke indgangspartiet til en forretning på Skanderborgvej i Aarhus C op, da en forbipasserende patrulje bemærkede indbrudsforsøget.
Da de to tyve så patruljevognen, løb de fra stedet. Patruljen råbte efter gerningsmændene og satte efter dem med politihunde, hvilket fik personerne til at standse. To mænd på henholdsvis 33 og 45 år anholdt og sigtet for indbrudsforsøg.

Døgnet i øvrigt:

Brand
Vestre Strand Alle 8240 Risskov
Sket: 27/02/2014 17:34
Der opstod en mindre brand i Risskov Skoles aula i forbindelse med et arrangement for skolens børn, forældre og lærere. Alle personer blev straks evakueret, og der blev slået alarm til Brandvæsenet, som hurtigt fik kontrol over ilden. Der skete røgskade på skolens aula, men der var ingen personskade i forbindelse med branden. Brandårsagen skyldes formodentlig fejl i elinstallationer.

Indbrud i offentligt kontor/bygning i øvrigt
Vejlby Centervej 8240 Risskov
Sket: 27/02/2014 03:09
Vindue opbrudt. Der var stjålet otte spisestuestole mrk. Arne Jacoben, i formspændt træ med beige lædersæder, tre store hvide pendler mrk. PH 5 samt tyve glaskarafler mrk. IKEA.

Indbrud i forretning i øvrigt
Anker Jensens Vej 8230 Åbyhøj
Sket: 26/02/2014 21:15 - 27/02/2014 15:30
Dør opbrudt. Der var stjålet et kontant beløb. Der var desuden begået hærværk på stedet.

Indbrud i privat beboelse
Kløvervangen 8541 Skødstrup
Sket: 26/02/2014 19:00 - 27/02/2014 09:00
Vindue og dør opbrudt. Der var stjålet smykker og et kontant beløb.

Indbrud i privat beboelse
Møllevangs Alle 8210 Aarhus V
Sket: 23/02/2014 00:00 - 27/02/2014 14:30
Dør opbrudt. Ukendt kostervalg.

Indbrud i privat beboelse
Stillingvej 8462 Harlev
Sket: 27/02/2014 07:30 - 16:00
Rude knust. Der var stjålet iPad samt diverse smykker.

Indbrud i privat beboelse
Nordrevej 8471 Sabro
Sket: 27/02/2014 08:00 - 16:30
Vindue opbrudt. Der var stjålet en bærbar PC mrk. Apple MacBook Pro 13 samt et smykke.

Indbrud i privat beboelse
Skelagervej 8200 Aarhus N
Sket: 26/02/2014 12:30 - 27/02/2014 17:45
Rude aflistet. Der var stjålet smykker samt en loftlampe mrk. Verner Panton.

Indbrud i privat beboelse
Tronkærgårdsvej 8541 Skødstrup
Sket: 27/02/2014 17:15 - 19:45
Terrassedør opbrudt. Der var stjålet sølvtøj og smykker.

Indbrud i privat beboelse
Trige Parkvej 8380 Trige
Sket: 27/02/2014 12:15 - 28/02/2014 01:20
Dør opbrudt. Der var stjålet et fladskærms TV mrk. LG samt en iPad, sølvgrå.

Indbrud i privat beboelse
Elmosevej 8330 Beder
Sket: 26/02/2014 13:30 - 27/02/2014 15:00
Vindue opbrudt. Der er stjålet to bordlamper mrk. PH, en gavepakke med et armbånd mrk. Ole Lynggard samt et pengeskab.