Fortsæt til indhold

20-årig udvist efter voldtægt og røveri

I fredags blev en 20-årig somalisk mand idømt tre år og ni måneders fængsel samt udvisning

Krimi
Christina S. Johansen

Efter flere dages retsmøder afsagde Retten i Aarhus i fredags dom over en 20-årig somalisk mand. Dommen lød på udvisning fra Danmark samt tre år og ni måneders fængsel.
Den 20-årige mand er dømt for en voldtægt i Aarhus 13. april sidste år. Her truede han sig ind i en kvindes hjem, hvor han pressede hende omkuld og voldtog hende, mens han holdt en kniv for hendes hals, oplyser Østjyllands Politi.
Derudover blev manden dømt for et røveri tidligt om morgenen 4. maj sidste år, hvor han sammen med en medgerningsmand slog en mand med knyttet hånd i ansigtet, hvorefter de tog hans iPphone 5 og 2.000 kroner i kontanter. Medgerningsmanden i dette forhold er tidligere dømt.
Den 20-årige har været varetægtsfængslet siden 3. juli 2013. Han har anket dommen.