"Usynlige" lommetyve på spil
Lokalpolitiet i Skanderborg opfordrer endnu engang borgerne til at være mere agtpågivende i forhold til lommer og tasker. Både tirsdag og onsdag var lommetyve igen på spil i Skanderborg, denne gang ved banegården og i Lidl, og igen uden at nogen så det ske.
Torsdag gik det ud over en 64-årige kvinde fra Ry, der klokken 14.40 ventede på toget ved Skanderborg banegård. I løbet af et øjeblik og uden at hun så det ske mistede hun sin Mulberry kalender til en værdi af 1.300 kroner.
"Det ene øjeblik havde hun kalenderen i sin taske, det næste øjeblik var den væk. Det skete indenfor et par minutter, og hun havde ingen anelse om, hvem der kunne have taget den," siger vagthavende hos Lokalpolitiet i Skanderborg, vicepolitikommissær Torben Rungstrøm.
Onsdag var det en 61-årig mand far Skanderborg, der i tidsrummet fra klokken 15.30 til 16.15 mistede en sort skindpung. Manden handlede i Lidl i Vestergade, da han pludselig opdagede, at hans pung, som han havde haft i sin jakkelomme, var væk. I pungen var foruden et jagttegn, kørekort og visakort også 4.000-5.000 kroner i kontanter.