Biluheld ved Bøgeskoven
En mand ramte et ukendt dyr, snurrede rundt med bilen og endte i skovbunden
Af Jonas Wrede Hansen
På Dyrehaven i Skanderborg kørte en mand søndag med retning mod Horsens, hvor han pludselig ramte et eller andet slags dyr.
Det fik bilen til at snurre rundt, og efterfølgende endte den i skovbunden. Det oplyser vicepolitiinspektør Andreas Bryld Hansen fra Lokalpolitiet i Skanderborg.
Han kan yderlige fortælle, at føreren af bilen, ikke kunne sige, hvad det var for et slags dyr. Der skete kun materiel skade ved uheldet, oplyser Andreas Bryld Hansen.