Fortsæt til indhold

Tyv tog flugten og tabte nummerplade

Anmelder overrasker gerningsmand i aktion

Krimi
Af Erland Rasmussen

Et par indbrudstyve opgav deres skumle forehavender i fredags og i weekenden.
Det ene tilfælde skete på Lilleringvej i Storring fredag 11. april klokken 23.03, da en indbrudstyv knuste en rude for at komme ind i beboelsen.
Anmelder overraskede imidlertid tyven, der straks tog flugten i en mørk Peugeot 206. I forbindelse med flugten tabte tyven bilens nummerplade.
Lokalpolitiet i Skanderborg er nu ved at undersøge sagen. Umiddelbart er vurderingen, at bilen var stjålet.
I tidsrummet mellem fredag 11. april klokken 17 og søndag 13. april klokken 14 var der også forsøg på indbrud på Rosenvænget i Hørning. En rude blev knust ind til et værelse, men tyven har af en eller anden ukendt grund opgivet at komme ind, oplyser vagthavende hos Lokalpolitiet i Skanderborg.