Fortsæt til indhold

Vidner søges til knivoverfald på banegården

Der har været uoverensstemmelser mellem en gruppe i Aarhus

Krimi
Camilla Olesen

OPDATERET Østjyllands Politi fik i aftes en anmeldelse fra Banegårdspladsen i Aarhus, da en 23-årig udenlandsk mand var blevet stukket med kniv.
Han var blevet overfaldet af fire andre mand efter en voldsom, intern uoverensstemmelse mellem dem.
Her blev den 23-årige stukket tre gange i brystet med en kniv, hvoraf de to af stikkene var af alvorlig karakter, oplyser Østjyllands Politi.
Derudover var der også blevet brugt peberspray mod manden.
Han kom på hospitalet, hvor han blev behandlet og efterfølgende udskrevet og sidder lige nu anholdt, da han var efterlyst som udeblevet asyalansøger.

En af de fire gerningsmænd, en 19-årig mand, troppede selv op på politistationen klokken 00.09.
Han fortalte, at han havde været involveret i situationen, og blev derfor anholdt i sagen. Den 19-årige mand blev i går fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev løsladt af dommeren. Afgørelsen blev kæret.
De andre tre gerningsmænd er fortsat på fri fod, og Østjyllands Politi er naturligvis på jagt efter dem. Derfor søger politiet vidner, der har set overfaldet på Banegårdspladsen. Hvis man har set noget, så kontakt Østjyllands Politi på telefon 114.