Fortsæt til indhold

Generator løb varm på gartneri

Krimi
Michael Wulff

Falck i Hinnerup sendte torsdag morgen kl 07.38 et slukningstog til gartneriet Knud Jepsens drivhuse på Trigevej i Søften.
Det viste sig at være en gasdrevet generator, som pludselig var begyndt at spy ild ved udstødningen.
“Der var ingen synlige flammer, da vi ankom, men den stod og dampede lidt,” fortæller indsatsleder Henrik Thue Pedersen. Brandfolkene kom ikke i aktion.
Det var anden gang på blot et døgn, at Favrskov Brandvæsen rykkede ud til et gartneri. Natten til onsdag blev brandfolkene sendt til gartneriet Rosa i Lading.

Brandfolkene kunne hurtigt vende hjem mod Falck-stationen i Hinnerup.