Fortsæt til indhold

Stangstiv spritbilist i voldsomt solouheld i Skanderborg

Krimi
Susie Jessen

En 48-årig mand fra Horsens var ude for et uheld, da han torsdag eftermiddag klokken 17.55 kom kørende på Gl. Horsensvej i Skanderborg. Her mistede manden kontrollen over sin kassevogn, hvorefter han kørte ind i et vejskilt og rullede rundt. Politi og ambulance ankom til stedet og sendte manden direkte på sygehuset, da man var nervøse for, at han havde kvæstelser i brystkassen. Det havde han dog ikke og han blev senere sendt hjem med knubs. Manden havde en promille på langt over det tilladte og han er derfor sigtet for at køre spritkørsel.