’Syg’ togkaprer er blevet fængslet
Retten i Esbjerg har fængslet den 45-årig mand fra Fredericia, der i nat truede en lokomotivfører med en kniv og forlangte at komme i kontakt med Fredericias borgmester eller medierne. Manden havde spillet syg og på den måde lokket lokomotivføreren til at åbne døren for at hjælpe ham.
Senere lykkedes det for politiet at komme i dialog med togkapreren og overtale ham til at først at smide kniven ud og senere selv komme ud af toget.
Manden er sigtet for med en kniv at have truet lokomotivføreren i toget, der var på vej fra Fredericia til Esbjerg. Han erkendte de faktiske forhold, men mener ikke, at der var tale om en kapring i lovens forstand, oplyser Sydøstjyllands Politi. Den 45-årige fredericianer blev ved dagens grundlovsforhør varetægtsfængslet i fire uger. Han kærede ikke kendelsen om fængsling.