Håndværker fik presenning i hovedet og faldt ned fra stige
Susie Jessen
En 54-årig håndværker var mandag morgen ude for en ulykke, da han var i gang med at arbejde på Birkevej i Christiansfeld. Håndværkeren var i gang med at ordne nogle tagrender fra en stige, da en presenning blev grebet af vinden og blæste ind i hovedet på ham.
Manden faldt ned fra stigen og slog sit bækken. Manden kom så meget til skade, at han efterfølgende blev overført til Odense Universitetshospital.