Fortsæt til indhold

46-årige Lars Jørgen Nielsen er stukket af med 10-årige Tobias med behov for behandling

Krimi
Arkiv

Nordjyllands og Syd- og Sønderjyllands Politi leder efter 46-årige Lars Jørgen Nielsen, der er forsvundet med sin 10-årige søn Tobias, som har behov for behandling, skriver TV Nord.
Lars Jørgen Nielsen og Tobias er sidst set i Tønder og Abild i Sønderjylland midt i november.
De har tidligere boet i Dronninglund og Hjallerup i Nordjylland, og politiet mener, at de muligvis vender tilbage til dette område.
Ifølge politiet har Lars Jørgen Nielsen unddraget sig rettens og Børne- og Ungeudvalgets afgørelse om, at Tobias skal være anbragt i familiepleje, da Tobias behøver et professionelt behandlingsmiljø.
Ser du Lars Jørgen og Tobias, eller har du oplysninger til sagen, bedes du henvende dig til Nordjyllands Politi eller Syd-og Sønderjyllands Politi på 114.