Fortsæt til indhold

Udenlandsk kvinde afsløret med falsk pas

Kvinden blev anholdt, så politiet kan få tid til at arbejde med sikring af hendes identitet

Krimi
Louise Nyvang Burmeister

En udenlandsk kvinde blev tirsdag anholdt i midtbyen, da hun fremviste falsk pas.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Kvinden, som politiet traf kl. 16.51 i Marstrandsgade, er udlænding og fremviste et pas som legitimation.
Dette pas tilhørte en kvinde, som skulle have en forkyndelse i forbindelse med en udlændingesag. Politimanden, der for et år siden havde udlændingesagen med kvinden, tog derfor ned med forkyndelsen. Han kunne konstatere, at det ikke var den korrekte kvinde, der var i besiddelse af passet.
Kvinden blev derfor anholdt og vil blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag formiddag, så politiet kan få tid til at arbejde med sikring af hendes identitet.