Fortsæt til indhold

Gennemrodede bil mens børn sad i den

To små børn så på, mens en tyv gik gennem morens bil

Krimi
Arkiv

Det virkede åbenbart ikke afskrækkende på en tyv, at der sad to små børn i den bil, denne valgte at gennemrode på jagt efter værdigenstande.
Det kunne en mor i hvert fald konstatere, da hun fredag morgen kom ud til sin bil efter kortvarigt at have været inde i sin bopæl for at hente noget, hun havde glemt.
Det fremgår af politiets døgnrapport.
Tyveriforsøget skete omkring kl. 9.30 på Vildrosevej i Odense SØ.
Moren havde netop sat børnene på plads i sin Opel Meriva, som hun efterlod ulåst de to minutter, hun var inde i familiens bopæl.
Da hun kom tilbage kunne hun se, at der var rodet rundt i bilen, men intet var blevet stjålet.