Færge påsejlet af løsrevet flydekran
Færgen Stena Nautica blev søndag kl. 12.30 påsejlet af en flydekran i Grenaa Havn
Af Martin Schultz
Østjyllands Politi modtog søndag kl. 1230 en anmeldelse om, at færgen Stena Nautica var blevet påsejlet af en større flydekran, som havde revet sig løs på grund af blæsten.
Færgen lå ved kaj på uheldstidspunktet, og der skete ikke personskade.
Politi, redning og Beredskabsstyrelsen er på stedet, og flydekranen forventes snart trukket fri ved hjælp af en tilkaldt slæbebåd.
"Der er hverken fare personer, for at færgen eller kranen kan synke eller for forurening af havnen," siger vagtchef Per Bennekow, Østjyllands Politi.
Såfremt færgen ikke sejler planmæssigt til næste afgang, vil det blive meddelt senere.