Motorvejsafkørsel bliver spejlglat i vådt føre
Favrskov Brandvæsen måtte igen rykke ud til svinget fra E45 mod Djurslandsmotorvejen
Favrskov Brandvæsen sendte kort før tirsdag middag brandfolk fra Hadsten samt indsatsleder til frakørsel 46 Aarhus Nord på Nordjyske Motorvej sydgående.
Her havde flere bilister været ude i rabatten med deres køretøjer, fordi der var meget glat.
"Vi fik melding om oliespild, men der var kun småsten og jordrester på en våd kørebane efter regn. Det har gjort vejbanen glat," fortæller indsatsleder Henrik Thue Pedersen, Favrskov Brandvæsen.
Bilist klippet fri af køretøjet
Bilerne, hvoraf den ene havde været hele vejen rundt, var kørt igen, men det er langt fra første gang, at redningsfolk bliver tilkaldt til netop dette sving, hvor den anbefalede hastighed er 40 km/t. Bilisterne kommer fra et stykke på Nordjyske Motorvej, hvor 130 km/t er tilladt.
Så der skal bremses ned med hele 90 km/t, inden svinget påbegyndes. Især efter regnvejr sker der uheld her.
Bilen kilede sig fast under autoværn