17- årig nikkede sin mor flere skaller
Annette Schmidt
En 17-årig dreng nikkede lørdag klokken 01.06 sin 44-årige mor fra Horsens flere skaller.
Mor og søn havde ifølge Horsens Lokalpoliti en uoverensstemmelse vedrørende en fest, der blev afholdt på moderens bopæl på Vestergade i Horsens.
En festdeltager anmeldte det voldelige overfald til politiet, hvorefter den 17-årige blev anholdt og sat i detentionen.
Moderen var en tur på skadestuen til undersøgelse.
Den 17-årige er ikke bosat på moderens adresse.