Bil kørte frontalt ind i stendige i vild biljagt
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
Tre unge mænd fra Fjerritslev på 19, 21 og 24 år endte på hospitalet, da de natten til fredag stak af fra politiet i bil. Det skriver Nordjyske.dk.
Det var en patrulje fra Nordjyllands Politi, som rutinemæssigt ville standse mændene ved 02-tiden. Det udviklede sig til en heftig biljagt omkring Haverslev, og under biljagten kørte de unge mænd frontalt ind i et stendige ved byens kirke i Jyllandsgade.
Politiets vagtchef kender ikke til de tre mænds tilstand, men fortæller, at de var til bevidsthed, da de blev kørt på hospitalet til behandling for deres kvæstelser. Hvorfor de stak af fra politiet er endnu også uvist, skriver Nordjyske.dk.
Se flere videoer på localeyes.dk.