Fortsæt til indhold

Her er Heidis besked til flugtbilisten

Krimi
Jacob Nielsen

En mand sidder forhåbentligt med rigtig dårlig samvittighed. Onsdag i sidste uge påkørte han skolepigen Laura
i Helsingør. Men i stedet for at hjælpe lod han hende ligge på vejbanen og stak af fra stedet. Lauras mor, Heidi Lund Kepler, efterlyser nu vidner og sender samtidig denne besked til flugtbilisten på Facebook:
"Kære Billist Hvordan tror du vores datter har det nu, efter at du den 25-11-15 klokken 08.05 kørte hende ned i
krydset Gurrevej/Rønnebær Alle? Du kørte i en mørkeblå bil, er en voksen mand med gråt hår, og valgte at køre videre, efter hun havde flyttet sin cykel fra vejbanen. Du blev siddende i din bil og ventede, indtil vores datter, der blev ramt på baghjulet, lå midt i krydset, rejste sig og selv fjernede sin cykel. Du spurgte ikke, om hun var ok. Du havde nok for travlt? Jeg håber, du har det skidt med din beslutning om at køre væk efter ulykken, som uden tvivl var din skyld! Hvad sker der for, at man ikke tager ansvar eller i det mindste har så meget medmenneskelighed, at man interesserer sig for, om en, man har gjort skade på, er ok? Til din info har hun slået sine knæ rigtig slemt, er meget rystet, og hendes cykel er ubrugelig. Jeg håber, at andre der kommer i din situation er ansvarlige nok til at reagere anderledes. Vidner søges. Del gerne."

Hj%26#xe6;lp Heidi med at sprede denne besked i h%26#xe5;b om at finde frem til vidner og samtidig give flugtbilisten lidt at t%26#xe6;nke over.

Opslået af Del efterlysningen på%26nbsp;30. november 2015