Fortsæt til indhold

Knallertbøller tog taske i farten

Krimi
Af Erland Rasmussen

En 60-årig kvinde fra Ry parkerede lørdag 31. oktober klokken 1308 foran svømmehallen på Højvangens Torv i Skanderborg.
Kvinden stillede sin taske på bilens bagklap, mens hun tog sit svømmegrej frem fra bilen. Samtidig kørte to drenge på knallert forbi og tog kvindens taske i farten.
Tasken indeholdt kørekort, en Iphone 4, Visa Dankort samt 1500 kroner i kontanter, oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg.
Signalementet lyder: To unge drenge af mellemøstligt udseende i mørkt tøj.