Fortsæt til indhold

Blond, sportstrænet mand efterlyses i mærkværdig sag i Beder

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport fra søndag 1. november til mandag 2. november

Krimi
Jannik Schiermer Poulsen

En hundeluftning i Beder endte søndag eftermiddag dramatisk, da en 46-årig kvinde bliver lagt ned på jorden og kropsvisiteret af en forurettet cyklist.
Den 46-årige kvinde og en pårørende kom gående på en cykelsti ved Engdalgårdsvej, hvor hun bliver påkørt af en mandlig cyklist, som vælter.
Cyklisten bliver vred og afkræver kvindens navn, men kvinden nægter at give manden sine oplysninger.
Det gør manden så rasende, at han lægger kvinden ned på jorden og kropsvisiterer hende for at finde hendes legitimation.

Politiet vil gerne i kontakt med manden og få klarlagt hændelsesforløbet.
Manden beskrives som: Dansk mand, 40-45 år, 180 cm, muskuløs med lyst, kort hår. Manden virker sportstrænet, og politiet tror, at det er en fra lokalområdet.


Uddrag af døgnet i øvrigt:
Indbrud i fabrik
Søren Nymarks Vej 8270 Højbjerg
Sket: 31/10/2015 20:45 Til 01/11/2015 04:37
Rude knust. Endnu intet overblik over eventuelle koster.

Indbrud i privat beboelse
Kløvervangen 8541 Skødstrup
Sket: 01/11/2015 03:45 Til 01/11/2015 04:00
Rude knust, indvendig vrider aktiveret. Der blev stjålet en standerlampe mrk. PH samt en pung med diverse kort. Endvidere blev en anden lampe mrk. PH ødelagt og efterladt under gerningsmandens forsøg på at klippe den ned fra loftet.

Indbrud i privat beboelse
Libravej 8270 Højbjerg
Sket: 30/10/2015 14:00 Til 01/11/2015 11:15
Vindue opbrudt. Der blev stjålet Seks stole hvide stole mrk. Arne Jacobsen syveren, en sort stol med Paul Smith betræk mrk. Wegner, et kamera samt tre linser mrk. Canon, figurer mrk. Kaj Bojesen samt spiritus.

Indbrud i privat beboelse
Vintergækvej 8541 Skødstrup
Sket: 30/10/2015 11:00 Til 01/11/2015 11:00
Vindue opbrudt. Der blev stjålet en pung samt smykker mrk. Story.


Indbrud i privat beboelse - FORSØG
Forsythiavej 8270 Højbjerg
Sket: 30/10/2015 13:30 Til 01/11/2015 17:00
Vindue forsøgt opbrudt. Ingen indstigning.

Indbrud i privat beboelse
Bispevænget 8260 Viby Jylland
Sket: 31/10/2015 00:00 Til 01/11/2015 20:00
Dør opbrudt. Der blev stjålet en bærbar PC mrk. Apple MacBook Pro, et kamera, en mobiltelefon mrk. Nokia samt et kontantbeløb.

Indbrud i privat beboelse
Kanehaven 8240 Risskov
Sket: 01/11/2015 16:30 Til 01/11/2015 22:00
Vindue opbrudt. Der blev stjålet sølvtøj, et tv mrk. Phillips, en bærbar PC mrk. HP samt en sort dametaske.

Indbrud i privat beboelse
Nørre Alle 8000 Århus C
Sket: 31/10/2015 14:30 Til 01/11/2015 12:00
Dør opbrudt. Der blev stjålet flere PC'er, en iPad mini samt en Playstation 4.

Indbrud i privat beboelse
Vesterbrogade 8000 Århus C
Sket: 30/10/2015 07:20 Til 01/11/2015 14:15
Dør opbrudt. Endnu intet overblik over eventuelle stjålne effekter.

Indbrud i privat beboelse - FORSØG
Vesterbrogade 8000 Århus C
Sket: 31/10/2015 17:00 Til 01/11/2015 09:00
Vindue forsøgt opbrudt. Ingen indstigning.

Færdselsuheld og spirituskørsel
Saltholmsgade 8000 Århus C
Sket: 02/11/2015 05:07 Til 02/11/2015 05:07
En 35-årig mandlig motorcyklist førte en motorcykel i høj hastighed ad Thorvaldsensgade mod nord, uagtet at han var påvirket af spiritus. Motorcyklen var endvidere uindregistreret.

Spirituskørsel
Trygsvej 8230 Åbyhøj
Sket: 02/11/2015 02:50 Til 02/11/2015 02:50
En 35-årig mandlig motorcyklist førte en lille uindregistreret motorcykel, uagtet han var påvirket af spiritus samt euforiserende stoffer.

Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept
Grønnegade 8000 Århus C
Sket: 01/11/2015 19:50 Til 01/11/2015 19:50
En 22-årig mandlig bilist førte en personbil ad Grønnegade, uagtet at hans førerret var inddraget og at han var påvirket af euforiserende stoffer.

Kørsel uden førerret
Dr.holsts Vej 8230 Åbyhøj
Anmeldt: søndag 01-11-2015 19:05
Sket: 01/11/2015 19:05 Til 01/11/2015 19:05
En 38-årig mandlig bilist førte en personbil, uagtet at han ikke havde erhvervet førerret.

Kørsel uden førerret
Brendstrupgårdsvej 8200 Århus N
Sket: 01/11/2015 19:30 Til 01/11/2015 19:30
En 21-årig mandlig bilist førte en uindregistreret personbil med stjålne nummerplader, uagtet at han var frakendt førerretten.