Får skambidt ved Sjælsø
I sidste uge blev endnu et får skambidt ved Sjælsø, for selvom hunde skal være i snor, så er der mange hundeejere der blæser på reglerne
I sidste uge gik en løsgående hund til angreb og skambed et får, som efterfølgende døde af kvæstelserne. Men selvom hundene skal være i snor, og fårerne går bag indhegninger på markerne ved Sjælsø, så er det ikke første gang at hundene går til angreb. Det fortæller Michael Larsen, der bor ved Sjælsø og selv har omkring 120 får på græs.
"Selvom man skal holde sin hund i snor herude, så er der mange hundeejere, der er fuldstændig ligeglade. Mange kan godt forstå problemet, når jeg kommer gående med deres hund uden snor, men der er også en lille kærne, der bliver sure, og siger, at 'det skal jeg ikke blande mig i'," siger Michael Larsen, der anslår, at omkring 10-15 hundeejere, er 'fuldstændig ligeglade' med reglerne.
Et enkelt år blev 12 får skambidt af løse hunde i en periode på otte måneder, og derfor satte Rudersdal Kommune efterfølgende satte skilte med pictogrammer op. Siden sker det en til to gange om året, at får blive skambidt, anslår Michael Larsen.
Der dog 'mindst en gang' om måneden, må fange en løsgående hund, inden den går til angreb på hans får.
Én til to gange om året
Men det er ikke kun fårerne, de løse hunde angriber.
"Det vildt vi har herude er blevet nat-taktive, så de spiser om natten, og sover om dagen, og der er jo heller ikke nogle fasaner herude længere," siger han.
Derfor efterlyser Michael Larsen en holdningsændring:
"Jeg håber da, at folk vil begynde, at holde deres hund i snor," siger han.
Magtesløs
Michael Larsen føler sig magtesløs.
"Sker der ikke noget, bliver vi nødt til at anmelde folk og sende billeder til politiet. Men jeg gider da ikke bruge min tid på at rende rundt herude og fotografere folk, og det er da heller ikke noget, der gavner det gode naboskab. Men det er i erkendelse af, at kommunen jo ikke magter opgaven med at få folk til at holde deres hunde i snor, at vi kan blive nødt til det. Men lad da se på de dejlige omgivelser vi har herude, og lad os nyde det, så vi allesammen kan være i fred," siger han.