Fortsæt til indhold

82-årig kvinde beordret ud i sit køkken af udenlandske røvere

Uddrag af Østjyllands Politis døgnrapport fra onsdag 11. november til torsdag 12. november

Krimi
Af Christina S. Johansen

To kvinder tiltvang sig 11. november klokken 13 adgang til en 82-årig kvindes lejlighed på Bildbjerg Parkvej i Aarhus N.
En 82-årig dame blev af to kvinder tvunget ud i køkkenet, hvor hun blev placeret på en stol og bevogtet af den ene kvinde, mens den anden gennemsøgte lejligheden. De to kvinder forlod herefter hjemmet.
Der var umiddelbart intet stjålet, oplyser Østjyllands Politi, som kan kontaktes på telefonnummer 114 med oplysninger i sagen.
Den ene kvinde beskrives som:
"Romansk" af udseende, 150-160 centimeter høj, kraftig kropsbygning, brun i huden, sort hår og talte dansk med accent. Hun var iført sort frakke og var velklædt.

Døgnet i øvrigt:
Indbrud i privat kontor i øvrigt
Sommervej 8210 Aarhus V
Sket: 11/11/2015 03:00 - 04:00
Rude knust. Der var umiddelbart intet stjålet.

Indbrud i forretning i øvrigt
Rosensgade 8000 Aarhus C
Sket: 11/11/2015 07:16
Rude knust. Det var endnu ikke opgjort hvad der var stjålet.

Indbrud i fabrik
P.o.pedersens Vej 8200 Aarhus N
Sket: 11/11/2015 04:22
Port opbrudt. Der var stjålet kabel med kobber i.

Indbrud i lægekonsultation og lignende
Vejlby Ringvej 8200 Aarhus N
Sket: 11/11/2015 01:51
Vindue opbrudt. til sekretariatet. Der var stjålet to vagtlægetasker indeholdende medicin og en pengekasse indeholdende et kontantbeløb.

Indbrud i privat beboelse
Fastrupvej 8355 Solbjerg
Sket: 11/11/2015 08:15 - 10:07
Vindue opbrudt. Der var stjålet to jakker, tre bærbare PC’er mrk. HP, en Playstation samt en Ipad.

Indbrud i privat beboelse
Skibbyvej 8220 Brabrand
Sket: 11/11/2015 11:18
Vindue opbrudt. Der var stjålet to PH lamper i glas.

Indbrud i privat beboelse
Ildervej 8270 Højbjerg
Sket: 10/11/2015 23:50 - 11/11/2015 10:30
Rude aflistet. Der var stjålet bilnøgler samt tilhørende bil og en pung.

Indbrud i privat beboelse
Frejasvej 8230 Åbyhøj
Sket: 11/11/2015 11:56
Vindue opbrudt. Det var endnu ikke opgjort hvad der var stjålet.

Indbrud i privat beboelse
Duelandsvej 8220 Brabrand
Sket: 09/11/2015 16:00 - 11/11/2015 15:30
Vindue opbrudt. Der var stjålet et kontantbeløb og tre kikkerter.

Indbrud i privat beboelse
Silkeborgvej 8230 Åbyhøj
Sket: 08/11/2015 18:30 - 11/11/2015 16:20
Altandør opbrudt. Der var stjålet en Iphone 6 plus, to dyner, et sengetæppe, et smykkeskrin og ca. 6 flasker rødvin.

Færdselsuheld og spirituskørsel
Hasle Ringvej 8210 Aarhus V
Sket: 11/11/2015 22:10
En 58-årig mandlig bilist kørte ad Hasle Ringvej mod nordøst. I krydset Hasle Ringvej/Rymarken holdt en 54-årig mandlig bilist og en 53-årig mandlig bilist for rødt lys i 1. vognbane efter hinanden. Den 58-årige påkørte her den 54-åriges bil, der blev skubbet frem i den 53-åriges bil.
Den 58-årige bilist var påvirket af spiritus og blev anholdt og sigtet.

Spirituskørsel
Nørrebrogade 8000 Aarhus C
Sket: 11/11/2015 22:48
En 25-årig kvindelig bilist blev bragt til standsning af en patrulje, som ved en udåndingsprøve konstaterede, at kvinden var spirituspåvirket. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.

Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept
Edwin Rahrs Vej 8220 Brabrand
Sket: 12/11/2015 01:28
En 21-årig mand førte personbil i narkotikapåvirket tilstand. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.

Kørsel uden førerret
Sønder Alle 8000 Aarhus C
Sket: 11/11/2015 13:00
En 31-årig mandlig bilist blev bragt til standsning af en patrulje, som herefter sigtede manden for kørsel uden førerret til det pågældende køretøj.