Fortsæt til indhold

El-skab spruttede gløder tidligt søndag morgen

Fredag brød traktor i brand nær Houlbjerg

Krimi
Af Michael Wulff

Brandfolkene i Hadsten fik en tidlig start på søndagen. Klokken 6.01 blev der slået alarm fra Finlandvej i Hadsten, hvor et lille elskab i indkørslen til et par villaer var kortsluttet.
“Det stod og spruttede, så vi brugte en CO2-slukker,” fortæller indsatsleder Henrik Thue Pedersen, Favrskov Brandvæsen. Herefter blev elvagten tilkaldt.

Haveslange taget i brug

Der har i ugens løb været flere små opgaver for brandvæsenet i Favrskov. Flere oliespild og en enkelt traktor, der fredag brød i brand mellem Houlbjerg og Aidt. Falck i Hammel blev sendt afsted.
"Men ejeren havde nærmest selv slukket med en haveslange, da vi nåede frem," siger Thue Pedersen.