“Vi vil have alle fem lærere dømt for vold”

GILLELEJE: ”Gud forbyde, at de lærere nogensinde skal gøre skade på andre børn, som de gjorde mod Viktor. Derfor går vi nu hele vejen igennem retssystemet. Vi vil have alle fem lærere dømt for vold, så de ikke skal have med børn at gøre igen,” lyer det beslutsomt fra en vred far.
Ugeposten er inviteret til kaffe i hjemmet af forældrene til 12-årige Viktor, der 24. september var i skole for foreløbigt sidste gang, efter at han i en time blev fysisk tilbage- og fastholdt af i alt fem lærere.
Forældrene står nu frem for at give en anden version af historien end, ”at det ”bare” handler om en hidsig dreng med særlige behov, der ”bare” blev tilbageholdt lidt håndfast af klassens lærere”, som forældrene udtrykker det. Dén version er nemlig langt fra fyldestgørende, understreger Viktors far, Morten Poulsen, der sammen med Viktors mor, Sisse Lissau, nu lægger alle papirer i sagen og deres version frem overfor Ugeposten.

Den nye dreng i klassen

Viktor startede på Gilbjergskolen for to år siden. I starten gik det godt for Viktor, der kom fint ud af det med klassens øvrige elever. Også i fritiden.
Men Viktor har temperament, og det fandt en håndfuld af klassens drenge hurtigt ud af. De begyndte at puste til gløderne i den nye dreng, og fik igen og igen ilden til at bryde ud med slag og voldsomme reaktioner til følge fra Viktors side. Det kommer der som bekendt ikke noget godt ud af for nogen, og stille og roligt blev Viktor marginaliseret i klassen, hvor han i dag kun har et par loyale kammerater. Det fortæller mor Sisse, der uden at tøve kalder det, hendes dreng har været udsat for, for mobning.
”Og de andres forældre har bestemt ikke gjort det bedre med deres opførsel og reaktioner. De er bare en indspist gruppe forældre, der mildest talt kender hinanden ud og ind, og de har da sammen hurtigt stemplet Viktor og os som problemerne uden på nogen måde at gribe ind over for deres børns mobning af vores søn”, siger Sisse Lissau til Ugeposten.

Plagede om udredning af Viktor i to år

”Ja, Viktor har temperament, når han kommer i pressede situationer. Ikke herhjemme, men uden for hans comfortzone. Vi kan da sagtens se, at det er en udfordring for alle, og vi har derfor også plaget skolen og kommunen om, at der skulle foretages en udredning af Viktor, så der kan blive taget visse forholdsregler, hvis drengen har ADHD eller noget andet. Men der er aldrig sket noget. Før nu”, siger Sisse Lissau, der fortæller, at der nu er iværksat en udredning af Viktor, ligesom der også er stillet hjemmeundervisning samt krisepsykolog til rådighed.
I starten af sidste skoleår lavede forældrene en aftale med skolen og klassens lærere om, at Viktor i pressede situationer kunne forlade skolen og straks ringe til sine forældre, i stedet for at lade temperamentet løbe af med sig.

Klar aftale blev brudt

Den aftale var der enighed om mellem Viktor, forældrene og skolen, og aftalen er blevet bekræftet i flere omgange mellem skole og hjemmet. Senest er den blevet udvidet til, at Viktor også frivilligt kan få en pause hos skolens afdelingsleder Tove Seligmann, som både Viktor og forældrene er yderst trygge ved.
Men 24. september gik det helt galt. I forbindelse med en konflikt med både en elev og klassens lærer i en idrætstime, ville Viktor gøre brug af den særlige aftale. Men læreren ville det anderledes og fastholdt Viktor stik imod aftalen. Og det var ikke første gang, fortæller forældrene.
”Vi har på i hvert fald fire møder gentaget og bekræftet aftalen også sammen med skolens afdelingsleder og repræsentanter fra kommunen. Så det er ufatteligt, at hun ikke opfylder sin del af aftalen”, siger Sisse Lissau, der beretter om et par gange, hvor den kvindelige klasselærer ikke har overholdt aftalen, udover den skæbnesvangre dag i september.

Fastholdt i aflåst rum

Tilbageholdelsen gjorde kun Viktor mere rasende og frustreret, og han prøvede fysisk at slippe ud af kniben.
Derfor kom der flere lærere til, og til sidst endte Viktor i et aflåst rum i forbindelse med lærerværelset sammen med de i alt fem lærere, der, ifølge Viktor selv, to eller tre af gangen skiftedes til at fastholde den 12-årige dreng fysisk.
”Der er en eller anden kvinde fra skolen, der så ringer efter mig, og jeg kan i telefonen høre Viktor skrige i baggrunden”, fortæller Sisse Lissau, og fortsætter.
”Jeg smider alt, hvad jeg har i hænderne, og kører over på skolen. Der møder jeg først tre lærere, der sidder i en sofa og pruster. Det viser sig, at det er tre lærere, der lige har været inde hos Viktor. Så bliver jeg vist hen til lokalet og tager i døren et par gange, men den er låst. Det er først, da en af de tre lærere kommer hen til døren og med høj stemme siger, at jeg er der, at døren bliver låst op”.

"Bare tud, bare tud. Det hjælper dig ikke"

Da døren blev åbnet mødes moren af synet af sin søn, der ligger fikseret under den føromtalte kvindelige klasselærer og med klassens store musiklærer, der trykker sine hænder hårdt ned i brystkassen på drengen for at holde ham fast til gulvet. Fastholdelsen har ifølge forældrene på det tidspunkt varet i en time.
”De slipper ham ikke engang, da de ser mig, og jeg flår nærmest Viktor ud af armene på dem. Han kaster sig som en abeunge rundt om mig og hyperventilerer helt vildt, som jeg aldrig har set ham før. Han vender det hvide ud af øjnene, kan dårligt få luft, og græder selvfølgelig vildt oprevet”.
Ifølge Viktor skulle klassens sløjdlærer, der var en af de fem implicerede lærere, have sagt; ”bare tud, bare tud. Det hjælper dig ikke”, under fastholdelsen.

"Her er det jo de voksne, der bestemmer"

”Jeg skal lige tale med dig bagefter”, siger klasselæreren kort efter, men dette afvises af moren, da hun vil ringe til sin læge om drengens tilstand og kun har ti minutter til dette, inden lægens telefoner lukker.
”Jeg siger til hende, at jeg på ingen måde vil tale med hende nu. Jeg er jo helt rystet. Og så siger hun gudhjælpemig til mig, lige inden jeg går med Viktor, at 'her er det jo de voksne, der bestemmer'. Der tror jeg simpelthen ikke mine egne ører”.
Da Viktor og moren kommer hjem, puster Viktor ud på værelset, mens moren ringer til lægen og Viktors far.
”Så kommer jeg ind på værelset, beder Viktor om at tage trøjen af, så jeg kan se, om der er sket ham noget fysisk. Jeg får et chok. Han har blå mærker på halsen, på armene, under armene, på ryggen, og han er blå på den ene side af ansigtet”.

Hospital anbefalede politianmeldelse

Sisse Lissau ringede til akuttelefonen 1813, der bad dem om at køre på skadestuen. Mor og søn kørte straks på skadestuen på Hillerød Hospital, hvor man på det tidspunkt vurderer at håndrodsknoglen var brækket, og derfor fik Viktor hånden i gips.
Hospitalets skadesrapport bekræftede de mange blå mærker, og de kraftige blodudtrækninger på halsen betød, at man også gav Viktor halskrave på. Den tilstedeværende læge kaldte det for vold og anbefalede både mundtligt og skriftligt i rapporten at fastholdelsen på skolen skulle politianmeldes.
Som sagt, så gjort. Men politiet ville ikke rejse tiltale mod de implicerede lærere, da det ifølge politiet ikke kunne påvises, at de mange blodudtrækninger på Viktors hals og krop skyldtes fastholdelsen.

Statsanklageren tager sag

Dét svar fra politiet ville familien ikke godtage, og de gik derfor videre til statsanklageren med ønske om at sagen, og politiets håndtering af sagen, blev taget videre i retssystemet.
”Vi forstår sagtens, at lærerne i folkeskolerne står forrest i skudlinjen, og at forældre er krævende og stiller høje krav. Og alle kan begå fejl, specielt når man hele tiden er "på", som lærere jo er”, siger Morten Poulsen, og fortsætter.
”Viktors lærere og skolen har gjort det godt i så mange andre tilfælde, og har gjort alt hvad de kunne indtil nu. De har virkelig prøvet, og de har selvfølgelig taget fat i ham, og de har talt med ham for at tale ham ned og gjort det bedste, de kunne, med den dreng der ikke var som de andre. Så der er ikke noget dér, og det har vi sagt og rost skolen for masser af gange. Men det, der skete 24. september, dér knækkede filmen åbenbart for klasselæreren og de fire andre lærere, og det var bare ikke godt nok, for nu at sige det mildt. Og nu tager vi den så hele vejen”, siger Viktors far, Morten Poulsen til Ugeposten.

Far: "De havde masser af tid til at sige fra"

Familiens advokat Henrik Dupont har ifølge Ugepostens oplysninger således lagt sig op af straffelovens §23, hvor de der på klods hold betragter en voldshandling, uden at sige fra, dømmes som skyldige, ligesom selve voldsmanden.
”Og derfor tror og håber vi selvfølgelig, at alle fem bliver dømt. Lad mig sige det sådan; de havde alle masser af tid til at sige fra undervejs”, siger Morten Poulsen til Ugeposten.


Ugeposten har forelagt artiklen for formanden for Gribskov Lærerkreds, der ikke ønsker at kommentere artiklens indhold.

jesper.gisli@lokalavisen.dk