"Der er tale om en tragisk familihændelse"
Nordjyllands Politi har nu identificeret den dræbte person, der onsdag morgen, omkring klokken halv otte, blev fundet på et grønt areal i Arkildsdal i Nørresundby.
Der er tale om en 51-årig dansk mand fra Aalborg.
Nordjyllands Politi anholdt kort efter en 18-årig ung mand, der opholdt sig i en nærliggende lejlighed, der bar præg af voldsudøvelse.
Vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi oplyser, at den 18-årige - der er er afhørt og sigtet for drabet - om kort tid fremstilles, onsdag 9. december kl. 16.00, i et grundlovsforhør i retten i Aalborg.
- Nordjyllands Politi konkluderer på baggrund af efterforskningen, der er pågået i dag, at der er tale om en tragisk familiehændelse, siger vicepolitiinspektør Frank Olsen, der ikke har yderligere kommentarer til sagen.