Bil påkørte kabinescooter bagfra og ned ad skrænt
En 49-årig mand i en kabinescooter blev lørdag eftermiddag kørt på hospitalet efter påkørsel på Kastbjergvej
En 49-årig mand i en rød kabinescooter med lad blev lørdag middag kl. 13.09 påkørt af en bil på Kastbjergvej på Norddjursland.
Personbilen med en 65-årig mand bag rattet påkørte den forankørende kabinescooter, så den blev skubbet ned ad en skrænt og ud på en mark, hvor kabinescooteren landede på taget.
Den 49-årtige mand lå efterfølgende livløs i kabinescooteren, da et vidne, de rer sygeplejerske, sammen med andre vidner til ulykken satte gang i livreddende førstehjælp.
”Det lykkedes vidnerne at få den 49-årige til selv at trække vejret, og han blev kørt til behandling på Randers Sygehus med ambulance,” fortæller vagtchef Per Bennekov, Østjyllands Politi.
Ifølge politiets oplysninger er manden udenfor livsfare og hans tilstand er stabil, oplyser tv2oj.dk