Fortsæt til indhold

16-årig kørte bil med stjålne cykler på trailer - midt på formiddagen

Krimi
Annette Schmidt

Uheldet var ude for to drenge på henholdsvis 16 og 17 år, da de torsdag klokken 9.51 kom kørende på Emil Møllersgade i Horsens i en Fiat Bravo Sedan.
Den 16-årige dreng fra Horsens, der var fører af bilen, og den 17-årige passagerer fra Hornsyld blev spottet af en bagvedkørende politipatrulje.
Patruljen blev opmærksomme på bilen, da de så, at både fører og passagerer kastede genstande ud af bilens vinduer. Der var en trailer bag på bilen med tre cykler.
Ved politiets nærmere undersøgelser viste det sig, at den 16-årige fører af bilen havde smidt 17,45 gram hash ud af vinduet, og den 17-årige passager havde smidt 0,85 gram kokain samme vej.
De tre cykler var stjålet fra Ølsted Skole blot 21 minutter før, drengene var blevet af politiet. Oveni var traileren også stjålet.
De to drenge på 16 og 17 år er sigtet for at køre bil uden kørekort, besiddelse af euforiserende stoffer samt tyveri af cykler og trailer, oplyser Horsens Lokalpoliti.