Sammenligner Dansk Folkeparti med nazisterne
Et opslag fra Özlem Cekic, tidligere folketingsmedlem hos SF, er på mindre end et døgn blevet 'liket' af mere end 3700 personer. Opslaget starter således:
- Se lige hvilke groteske citater jeg fandt: "Vi er nødt til at begrænse den jødiske indvandring, for det er den største udfordring for sammenhængskraften i vores land. Ligesom også tildelingen af statsborgerskaber til jøder bør begrænses.
- Jødedom ikke hører hjemme i vores del af verden. Det er alt for farligt at eksperimentere med en slags "eurojødedom", som nogle romatikere drømmer om. Vestlig, demokratisk kultur er på sigt uforenelig med jødedom.
- Jeg vil gerne understrege at jeg er ikke jødehader, men jeg tror størstedelen af den danske befolkning oplever, at der er konflikter mellem jøder og kristne i dagligdagen. Flertallet af jøderne vil følge deres hellige bog. Jeg siger bare: Føj da.."
Umiddelbart citater, der skal lede tankerne hen på 1930'erne og 1940'erne. Men så fortsætter hun:
- Groteske citater ik!! De er ikke sagt om jøder, men om muslimer af partiet DF. Du skal bytte ordet jøde med muslim og jødedom med Islam, så har du den rigtige tekst.
Hernæst skriver hun om Donald Trumps udtalelser overfor muslimer.
- Han går ind for total muslim-stop. Selv turister må ikke komme ind i USA. Jeg er ikke chokeret over Trumps holdninger. De var også gældende i vores baghave i 30erne mod jøder og idag mod muslimer. Jeg frygter oprigtig, at historien vil gentage sig..
- Jeg ved simpelthen ikke, hvordan vi kan stoppe denne udvikling. Og lige om lidt vil hundredevis af mine Facebook følger argumenterer for, hvorfor det er anderledes med muslimer end med jøder. Så vil trætheden melde sig hos mig. For uanset om jeg havde oceaner af tid, ville jeg alligevel ikke kunne drikke ?#?dialogkaffe? med dem alle:-) Hjælp mig?#?brobygger?! Jo flere vi er, jo større chance er der for hadet kan stoppes.