Fortsæt til indhold

To indbrud - samme tyv

Krimi
Arkiv

Politiet mener, at den er den samme tyv, der står bag to indbrud i villaer i Brædstrup, der begge blev begået torsdag.
Det ene er sket på Sorgenfri i tidsrummet fra klokken 05.20 til 19.20. Her er der brudt et vindue op, men ikke oplysninger om, hvad der er stjålet.
Det andet indbrud er sket på Gartnervangen imellem klokken 16.50 og 20.30, hvor tyven ligeledes er kommet ind via et vindue. Her er der blandt andet stjålet en bærbar computer.
"Fremgangsmåden er den samme, og der er spor efter værktøj, der peger på, at det er samme gerningsmand, der står bag de to indbrud," siger vicepolitiinspektør Peter Thaysen, Horsens Lokalpoliti.