19-årig fik kastet foldekniv gennem bilrude, mens han kørte
Rune Weitling
En uoverensstemmelse ved McDonalds i Storegade i Esbjerg førte tirsdag aften til et mere voldsomt sammenstød.
Konflikten opstod ved 21.00 tiden, da en 19-årig mand fra Gørding kom i skænderi med en gruppe unge.
Da den 19-årige kørte fra McDonalds i sin bil fulgte gruppen af unge mænd efter ham på knallert ned på Stengårdsvej, og pludselig kastede én af dem en genstand ind gennem bilruden.
Den 19-årige havde til sidst held med at få rystet gruppen af sig, og da han kom hjem kunne han konstatere, at det var en foldekniv, der var kastet ind gennem ruden.
Af politiet betegnes episoden som hærværk.