24-årig kvinde på knallert kørt ned i højresvingsulykke i Horsens
Jeppe Rafn
En 24-årig kvinde på knallert blev onsdag morgen klokken 07.49 kørt ned i en højresvingsulykke Horsens.
Kvinden, der er fra Østbirk, kom kørende mod nord, da en bil i samme retning drejede til højre ad Bragesvej.
Kvinden væltede, men kom ifølge lokalpolitiet i Horsens ikke til skade ved ulykken.
Føreren af bilen var en 25-årig mand fra Horsens.