Fortsæt til indhold

Det skulle han aldrig have gjort

Krimi
Daniel Sennek

En 42-årig husejer fik søndag eftermiddag en grim oplevelse i sin egen have. Klokken 16.45 opdagede den 42-årige mand, at der gik en fremmed mand rundt i haven. Det skriver silkeborgnyt.dk.
Manden, der bor på Christiansvej i Voel, råbte den fremmede mand an. Han begyndte herefter at gå fra stedet, men den 42-årige beboer løb efter ham.
Det skulle han ikke have gjort, for da han tager fat i manden, bliver han først sprøjtet med peberspray i hovedet, og efterfølgende slået og sparket.
Det lykkedes den fremmed mand at komme fri og stikke af.
– Man skal passe på, når man griber ind. Det er fint nok at råbe an, men ligefrem at gribe fat, så de kan gøre modstand, så skal man tænke sig godt om. Man ved ikke, om de er påvirkede eller psykisk syge, siger Keld Grosen Jensen fra politiet i Silkeborg til silkeborgnyt.dk.
Politiet har oprettet en voldssag på episoden. Voldsmanden beskrives som cirka 180 cm høj, han havde mørkt hår, mørkt tøj og talte dansk med accent.
Har du oplysninger, kan du få fat i politiet på telefon 114.