Fortsæt til indhold

Kvinde gentog snyd med penge i Jem & Fix

Krimi
Jeppe Rafn

Jem & Fix på Vejlevej i Hedensted blev tirsdag formiddag ved 11-tiden snydt for 500 kroner ved et tricktyveri.
Fremgangsmåden var nøjagtig den samme, som var brugt et døgn tidligere på Belvedere Grill mellem Horsens og Hedensted.
I Jem & Fix betalte kvinden og to mænd med en 1.000-kroneseddel for en lyskæde til 30 kroner. De forlangte at få returpengene i Euro, hvilket de ikke kunne få, og derefter blev der en 'bytten rundt' med kontanter, så der endte med at mangle 500 kroner i kassen, da de tre personer havde forladt butikken.
Signalementet af kvinden passer præcis på beskrivelsen af den kvinde, der var med til at snyde på Belvedere Grill, oplyser politiet, der ikke har en beskrivelse af de to mænd, der var med.