Litauer med indrejseforbud på afveje i Hedensted
Jeppe Rafn
I forbindelse med en anden sag, hvor politiet var i Hedensted, standsede man onsdag lige omkring midnat en bil, der tidligere er blevet stjålet i Midt/Vestjylland.
I bilen var der to mænd fra Litauen. Den ene er en mand på 36 år, der tidligere har fået en dom i Danmark og derfor har indrejseforbud. Den anden mand har politiet ikke nærmere data på.
Politiet fandt desuden indbrudsværktøj i den stjålne bil, og man skal nu undersøge sagen nærmere for at finde ud af, hvad der skal ske med de to mænd.
Det oplyser Horsens Lokalpoliti.