Stjal 26 Iphone 6
Udbyttet blev på cirka 150.000 kroner, da tricktyve slog til i Køge tirsdag
Det lykkedes en gruppe østeuropæiske tyve at slippe afsted med hele 26 mobiltelefoner af mærket Iphone 6 fra en radio/TV-forretning i Brogade i Køge tirsdag eftermiddag. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Fem personer - to mænd og tre kvinder - kom ind i forretningen omkring klokken 13.30. Her begyndte de at stille personalet spørgsmål på svært forståeligt engelsk og skabte på den måde forvirring. En ansat fattede mistanke til, at noget var galt og konstaterede, at de mange mobiltelefoner var stjålet fra lageret. Men de fem personer havde netop forladt butikken. To af dem blev set køre væk i en mørklilla transporter ad Vestergade.
De fem tricktyve beskrives som: To mænd på henholdsvis cirka 20 og 70 år og tre kvinder på henholdsvis cirka 20, 30 og 40 år. Alle havde østeuropæisk udseende.
Politiet ledte efter de fem personer og deres bil i området, men fandt dem ikke.
Politiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket de fem udlændinge i byen eller deres køretøj i området.
Kontakt politiet på tlf. 114.
Denne %26#xf8;steurop%26#xe6;iske tyvebande SKAL stoppes. Hj%26#xe6;lp med at efterlyse den m%26#xf8;rkelilla transporter, de tre kvinder og to m%26#xe6;nd, som %26#xe5;benbart ikke kan kende forskel p%26#xe5; dit og mit.
Opslået af Lokalavisen.dk på%26nbsp;16. december 2015