Jeg kvalte ham med en pude
Den 26-årige kvinde, der i går meldte sig selv til politiet i Odense, har netop erkendt, at hun har dræbt sin fire-årige søn ved kvælning. Det skete ved et grundlovsforhør i Aarhus. Her afgiver kvinden forklaring for lukkede døre. Det skriver Ekstra Bladet.
Østjyllands Politi rykkede torsdag ud til en adresse i indre Aarhus, da de havde fået en anmeldelse om et tilskadekomment barn. På adressen fandt politiet den fire-årige dreng død. I lejligheden var også den 21-årige mand, som blev anholdt. Han er løsladt igen.
Moderen var derimod flygtet fra lejligheden, hvor hun tog et tog mod København. I Odense stog hun dog af, og meldte sig selv til politiet. Her blev hun anholdt.
Endnu vides det ikke, hvad der ligger til grund for drabet på den fire-årige dreng, og det ligger heller ikke fast hvor lang tid han har liget død i lejligheden, før der blev slået alarm til politiet.
En obduktion skal fastslå, hvordan han blev dræbt, og hvornår drabet har fundet sted.
Den 21-årige mand bor sammen med kvinden, men var ikke drengens biologiske far. Drengens biologiske far er underrettet om sagen.
Kvinden er blevet varetægtsfængslet i surrogat i fire uger.