Fortsæt til indhold

Toprockeren Tonni Turan efterlyst i hele Danmark og udlandet

Krimi
Arkiv

Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi har tiltalt 13 rockerrelaterede personer for grov vold. Samtidig efterlyser politiet det ledende rocker-medlem Tonni Turan. Der er udstedt international arrestordre på manden.
Tonni Turan beskrives af politiet som:
Mand, dansk statsborger af tyrkisk baggrund, 41 år gammel, 180 cm høj og almindelig af bygning. Han blev første gang efterlyst af politiet den 6. oktober Har du viden om hans færden, ring da til Københavns Vestegns Politi på 43861448.
De 13 mænd mellem 23 og 41 år, er tiltalt for sammen at have overfaldet to mænd i en hashklub i Ishøj den 17. august 2015. De 12 af dem sidder lige nu varetægtsfængslet i sagen, og den 13. mand er den efterlyste Tonni Turan.
Ifølge Københavns Vestegns Politi har alle 13 relation til rockergruppen No Surrender i Brøndby.
Sagen mod de 13 begynder i retten i Glostrup den 29. marts 2016 og der forventes dom i sagen i slutningen af april.