Fortsæt til indhold

Sad fast på toilettet

Krimi
Daniel Sennek

Brandvæsenet måtte rykke ud til en julefrokost i Vor Frue Sognegård. Her sad en ældre svagtseende kvinde fastklemt på et toilet, så brandvæsnet måtte redde hende fri. Det skriver sn.dk.
Kvinden var til julefrokost sammen med andre svagtseende, men var så uheldig at falde af toilettet og sidde i klemme mellem toilettet og døren, som åbner indad.

Østsjællands Beredskab blev derfor tilkaldt med en melding om en fastklemt person. Det plejer at være en mere alvorlig sag med folk i havarerede biler, så brandmændene blev en anelse overraskede over opgavens karakter.

En brandmand fik hurtigt hjulpet den stakkels kvinde ved at springe over toiletdøren og lirke hende fri, og kvinden kunne derefter fortsætte sin julefrokost i festligt lag.