Fik dør revet af ved færdselsuheld
Af Lars Saugbjerg
Fredag klokken 18.58 skete der et færdselsuheld i Børkop. Da to biler kom kørende mod hinanden passerede de ikke blot, men ramte hinanden så hårdt, at døren på den ene bil blev revet af. Døren fløj hen under en bagvedkørende bil og klemte sig fast.
En 37-årig kvinde fra Børkop og en 54-årig mand fra Vejle var involveret i ulykken. Den tredje bilist flygtede fra stedet. Politiet har intet signalement.