Fortsæt til indhold

Tyve snyder pengeautomaten og stjæler penge

To gange i Fredericia er der manipuleret med automater

Krimi
Peter Friis Autzen

"Man skal være på vagt. Selv når man gør noget så dagligdags som at hæve penge i en automat," siger politiassistent Jesper Nielsen fra Lokalpolitiet i Fredericia.
Fra onsdag aften til tidlig torsdag morgen har politiet kendskab til to tilfælde, hvor automater er manipuleret. Gerningsmanden monterer noget udstyr i maskinen - formentlig udstyr, der sluger kundens penge på vej ud af automaten. Så kan tyven hente dem senere.
Gerningsmanden eller -mændene har været på spil ved automaten ved Middelfart Sparekasse og Spar Nord. Det første sted lykkedes det at slippe væk med 1.400 kroner. Ved Spar Nord havde tyven ikke held med sit projekt.
Politiet oplyser, at man er i besiddelse af overvågningsbilleder af gerningsmanden i færd med at montere udstyret.