Tinky Winky har meldt sig
Sydøstjyllands Politi efterlyste i torsdags vidner til grov vold i Vejle den 31. oktober og offentliggjorde i den forbindelse et billede fra en overvågningsvideo. På fotoet kunne ses to personer, som kan være vigtige vidner i sagen herunder en person udklædt som Tinky- Winky fra Teletubbies.
Efterlysningen har nu givet pote, oplyser Sydøstjyllands Politi. Den Tinky Winky-udklædte person har kontaktet politiet, og efterforskningen kan nu fortsætte med hjælp fra de to vidner.
Sydøstjyllands Politi takker borgerne for opbakningen og henvendelserne i denne sag.
Vidnerne skal nu hjælpe med at opklare det grove overfald ved parkeringshuset Trondur den 31. oktober kl. 4.49.
I forbindelse med overfaldet blev en person sparket, hvorved vedkommende blandt andet brækkede kæben som følge af volden.