Otte indbrud er anmeldt i Favrskov Kommune
Sager fra Hadsten, Hammel, Sporup, Hinnerup og Sabro er landet på betjentenes borde
Tre gange har beboere i Hadsten måtte kontakte politiet efter indbrud: I Ådalen blev et vindue aflistet, hvorefter smykker, et tastatur, solbriller samt 15-20 tårnmønter i 20' ere forsvandt. På Hjaltesvej blev et vindue opbrudt, men er der intet overblik, skriver døgnrapporten. Og på Glentevej mangler man nu et ukendt beløb i kontanter, en Nintendo samt en rude, som blev knust.
Afsløret på overvågningen
I Hinnerup er der stjålet en bærbar computer fra en bolig på Højager, mens der ved to indbrud på henholdsvis Vadstedvej og Sallvej i Hammel heller intet overblik er udover et vindue og en dør, som er brækket op.
Syd for Hammel - i Sporup - gik tyven ind på Højagervej og efter at have brudt vinduet op, stjal den ukendte en iPhone, smykker, julegaver samt et ukendt beløb i kontanter.
En bolig på Jordbærvej i Sabro gik heller ikke ram forbi. Lørdag aften i tidsrummet 18.30 til 23.35 har en ubuden gæst brækket et vindue op og stjålet et Samsung-tv, en iPad, en iPhone samt diverse smykker. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten søndag formiddag.