Fortsæt til indhold

Mand hoppede ind til isbjørne i Zoologisk Have

Krimi
Daniel Sennek

En voldsom hændelse udspillede sig i Københavns Zoologiske Have i dag. En mand sprang ned til isbjørnene, og er efterfølgende kørt bort fra Zoologisk have i Frederiksberg. Det skriver DR nyheder.
Manden er i live, men hans tilstand er ukendt.
Zoo forsøger lige nu at få overblik over, hvordan det kunne ske, at manden pludselig endte i buret med dyrene. Herefter forventer man at holde et pressemøde, lyder meldingen fra haven.
Dyrepasserne har efterfølgende affyret indtil flere skud med gummikugler mod isbjørnene for at få manden frigivet.
Ifølge DR Nyheder, der havde journalist David Rebouh på stedet, skal manden selv have hoppet ned til isbjørnene for at få et billede.
- Vi hørte tre til fire skud. Dyrepasserne siger, der er brugt gummikugler, siger han til DR Nyheder.
Københavns Politi skriver på Twitter:
- En psykisk uligevægtig mand sprang ind til isbjørnene i Zoo København. Isbjørnen trådte lidt på ham, inden han blev reddet ud. Få skader.